ØKO+ spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar

 

Oprettelse af et abonnement

 

Hvordan kan jeg tilmelde mig ØKO+ abonnementet?

1. Du kan tilmelde dig ØKO+ abonnementet på økoplus.føtex.dk alle steder, hvor du har adgang til internettet.

2. Du kan også få hjælp til oprettelsen af abonnementet i din lokale føtex. På grund af lovgivningen skal oprettelsen foregå på din egen telefon, tablet, pc mv.

 

Hvordan opretter jeg et abonnement?

1. Du går ind på hjemmesiden økoplus.føtex.dk og følger guiden på forsiden.

2. I forbindelse med oprettelsen, opretter du både en ”kundeprofil” hos Dansk Supermarked Group, der ejer føtex, samt et abonnement hos føtex’ ØKO+ kundeklub.

3. Ved oprettelsen af abonnementet angives kortoplysninger på det kort, der ønskes anvendt i butikkerne. For at få fordelene ved denne ordning, kræves registrering af et betalingskort, da det er dette, der sikrer, at rabatten fratrækkes ved kassen. Dog er det ikke en forudsætning, at der samtidig betales med dette kort.

 

Hvad koster et abonnement?

1. Abonnementet koster 80 kr. pr. måned. Beløbet opkræves hver måned på den dato abonnementet er oprettet. Oprettes abonnementet mellem d. 29. og 31., opkræves beløbet den sidste dag i indeværende måned.

2. Abonnementet fornyes automatisk hver måned.

3. Abonnementet kan opsiges frem til én dag før udløb. Se også punkt 2.20 med opsigelse.

 

Hvorfor skal jeg betale for at få rabat?

1. Føtex har et bredt sortiment af økologiske varer til konkurrencedygtige priser. Med ØKO+ får du mulighed for at opnå en rabat på mindst 20%,hver gang du handler. Så er det nemt altid at handle økologisk til stærke priser - uden at skulle orientere dig i markedet inden du handler. Jo mere økologi du køber, desto mere sparer du.

2. Med ØKO+ vil du som kunde kunne købe en del økologiske varer til samme pris eller billigere end tilsvarende konventionelle varer.

 

Hvad er min pris på økologiske varer, hvis ikke jeg vil være abonnent af ØKO+?

1. Ønsker du ikke at være abonnent, så køber du de økologiske varer til den pris, de er mærket med på hylden. Vi følger markedet, så vi altid er konkurrencedygtige. 

 

Hvem har adgang til mine betalingskort-oplysninger?

1. Dine betalingskort-informationer gemmes hos Storebox A/S. Dansk Supermarked A/S har ikke adgang til disse data.

Hos Storebox gemmes kortdata i et såkaldt "PCI certificeret miljø", som er samme sikkerhed, som ved kortbetalinger på Internettet. Der gennemføres kvartalsvise sikkerhedstests og en årlig certificering af de systemer, som håndterer kortdata. Certificering og tests gennemføres af eksternt sikkerhedsfirma.

 

Hvornår virker ØKO+ abonnementet?

1. Det virker fra det tidspunkt, du har modtaget en ordrebekræftelse (tager normalt højst 5 min.).

 

Bliver det dyrere at købe økologi for kunder, der ikke er tilmeldt ØKO+?

1. Nej. føtex’ priser følger markedet. ØKO+ er blot et ekstra tilbud til de kunder, der køber meget økologi.

 

Kan jeg dele mit abonnement i husstanden?

1. Ja, du kan på din profil invitere en fra din hussstand til at få samme rabat som dig selv.

2. Delingen foregår under ”Deling” på Min Side.

3. Du kan dog kun dele abonnementet med én anden person i husstanden.

4. Den person du deler dit abonnement med, skal oprette sin egen personlige brugerprofil, og tilknytte sit betalingskort

 

Er der begrænsninger i mit ØKO+ abonnement?

1. 20% rabat beregnes ud fra varens normale 1-stykspris.

2. ØKO+ abonnementet gælder ikke køb til kommercielt brug, såsom restauranter, caféer, barer eller anden form for videresalg, hverken direkte eller indirekte.

3. ØKO+ abonnementet må ikke deles med familie, venner eller bekendte uden for egen husstand.

4. Ved misbrug lukkes abonnementet uden varsel.

 

ØKO+ abonnement 

 

Hvordan virker ØKO+?

1. Tilmelding til ordningen sker via økoplus.føtex.dk

2. Abonnenter får automatisk minimum 20% i rabat, når der købes økologiske varer (med undtagelse af punkt 4. og 5.) i føtex.

3. ØKO+ virker i alle udgangskasser i føtex. Dvs. både betjente og selvbetjente kasser. Hver gang du har handlet kan du se din opnåede rabat på kassebonen.

4. Grundet lovgivningen, gives der ikke rabat på modermælkserstatning og tobak.

5. Økologisk tekstil er ikke omfattet af abonnementet.

 

Hvad sker der hvis en økologisk vare i forvejen er på tilbud?

1. Er varen eksempelvis sat ned med 10% i forhold til den normale 1-stykspris, opnås yderligere 10% oveni, i forhold til varens normale 1-stykspris. Den samlede rabat vil derfor altid være minimum 20%. Klik for eksempel.

2. Indgår en økologisk vare i et merkøb med ikke-økologiske varer, vil ovenstående rabatberegning stadig blive gennemført på den økologiske vare. Klik for eksempel.

 

Hvordan får jeg min ØKO+ rabat?

1. For at opnå ØKO+ rabat, skal du blot sørge for at registrere dit betalingskort i kreditkortterminalen, inden du betaler dine varer. Det har ikke nogen betydning, om kortet registreres inden, under eller efter scanning af varerne. Du får din rabat, når blot kortet registreres inden betaling. Vi kan desværre ikke efterfølgende tilføje din ØKO+ rabat.

2. Alle gyldige betalingsmidler såsom kontanter, gavekort, pantbon mv. kan anvendes, blot det tilmeldte betalingskort er registreret, inden du betaler dine varer.

 

Hvordan kan jeg se om en vare er med i ØKO+ abonnementet?

1. Hvis det fremgår af varens emballage, at den er økologisk, er den indeholdt i ØKO+ abonnementet. Gælder dog ikke økologisk modermælkserstatning, tobak og økologisk tekstil. 

 

Hvad sker der, hvis jeg glemmer at registrere mit tilmeldte ØKO+ betalingskort inden købet er gennemført?

1. Hvis kortet ikke registreres i kreditkortterminalen, inden du betaler dine varer, opnås der ikke ØKO+ rabat. Vi kan desværre ikke efterfølgende tilføje din ØKO+ rabat.

 

Kan jeg betale kontant og få ØKO+ rabat?

1. Ja, det tilmeldte betalingskort skal blot registreres i kreditkortterminalen, inden du betaler dine varer. Det har ikke nogen betydning, om kortet registreres inden, under eller efter scanning af varerne. Når kortet er sat i terminalen og dermed registreret, afbryder man købet og betaler med øvrige betalingsmidler. 

2. Alle gyldige betalingsmidler såsom kontanter, gavekort, pantbon mv. kan anvendes, blot det tilmeldte betalingskort er registreret, inden du betaler dine varer. 

 

Kan jeg få ØKO+ rabat med mit kontaktløse kort – uden at sætte det i betalingsautomaten?

1. Ja, det kan du. Du skal dog trykke OK på terminalen. Den lidt tekniske forklaring er, at beløbet ændrer sig til et lavere beløb end tidligere oplyst, da rabatten først udløses, når kortet registreres.

 

Kommer det også til at fungere i føtex app’en?

1. ØKO+ virker desværre ikke sammen med føtex app’en. 

 

Kan jeg få rabatten, hvis jeg betaler med MobilePay?

1. ØKO+ er desværre ikke koblet sammen med MobilePay. For at få udløst din rabat, kræver ØKO+, at du registrerer dit betalingskort ved kassen. 

 

Hvorfor skal jeg oprette en kundeprofil, når jeg tilmelder mig ØKO+?

1. Vi skal bruge din profil for at identificere dig som ØKO+ kunde og for at vi kan synliggøre din løbende opnåede rabat på "Min Side".

 

Hvordan anvendes de data, føtex registrerer om mine personlige indkøb?

Dine data anvendes til følgende:

- Oprettelse og administration af kontoindehaverens profil.

- Information om og administration af eventuelle fordele relateret til profilen.

- Udarbejdelse af oversigter over ØKO+ kundernes forbrug i Dansk Supermarked Groups butikker i Danmark.

- Udarbejdelse af kundeprofil med henblik på markedsføring målrettet abonnenterne (forudgående samtykke til fremsendelse indhentes, hvis påkrævet i henhold til loven).

- Udvikling af Dansk Supermarked Groups butikker, varesortiment, services og tilbud.

- Udarbejdelse og udveksling med samarbejdspartnere af markedsanalyser og anden information, som ikke kan henføres til individuelle personer (anonymiserede data).

- Andre markedsføringsformål (materiale fremsendes ikke uden forudgående aktivt samtykke hvis påkrævet efter loven).

 

Hvordan udregnes ØKO+ rabatten?

1. ØKO+ garanterer, at der altid fratrækkes minimum 20% rabat ift. varens normale 1-stykspris, vare for vare. Klik for eksempel.

  

Kan jeg få mere end 20 % i rabat?

1. Ja, hvis der er økologiske varer, der sælges med en rabat på fx 25 procent, så får du 25 procent rabat – Ligesom andre kunder. 

 

Hvordan kan jeg se, at jeg får min rabat?

1. På kassebonnen vil udregning af ØKO+ rabatten fremgå særskilt, nederst på bonnen. Klik for eksempel.

2. Den optjente rabat for de seneste 30 dage kan altid ses ved at logge ind med din profil på økoplus.foetex.dk/min-side

 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke får min rabat?

1. føtex kundeservice i varehuset kan altid kontaktes, såfremt der opstår tvivl om rabatten er fratrukket. Hvis tvivlen først opstår, når varehuset er forladt, kan vores servicecenter kontaktes på +45 87 78 30 90

 

Hvad nu hvis jeg kommer hjem og opdager, at der ikke trukket rabat på en økologisk vare?

1. Du henvender dig i butikken eller føtex kundeservice på +45 87 78 30 90, som hjælper dig med at få rabatten udbetalt. 

 

Hvad skal jeg gøre hvis en økologisk vare er udsolgt?

1. Vi kan desværre ikke garantere, at du som kunde ikke oplever udsolgte økologiske varer, men vi lover, at vi altid gør vores bedste. Oplever du udsolgte økologiske varer, gives ikke rabat på den tilsvarende konventionelle.

 

Kan man benytte abonnementsordningen på føtex.dk?

1. Nej, abonnementet kan ikke bruges på føtex.dk webshoppen eller ved køb på føtex.dk via skærme i butikken.

 

Hvad sker der hvis en anden kunde registrer sig med mit ØKO+ kort og betaler med sit eget kort fra en anden husstand (snyd)?

1. Vi lukker for abonnement og evt. konti, når det opdages. Lukningen sker uden forudgående varsel.

 

Hvordan opsiger jeg mit ØKO+ abonnement?

1. Der er ingen binding. Abonnementet kan opsiges med 1 dags varsel, inden næste automatiske abonnementsopkrævning.

2. Opsigelsen foregår ved at logge ind på din ØKO+ profil (Min Side) og vælge funktionen "Opsig abonnement", følg derefter instruktionerne.

 

Kan jeg fortryde mit abonnement?

1. Ja. Du har 14 dages fortrydelsesret, hvis ikke du har taget abonnementet i brug. Ibrugtagelser er sket første gang en ØKO+ rabat er udløst. Tilbagebetaling sker ved at kontakte kundeservice. (Central kundeservice, ikke i butikken.)